NATUR, UDELIV OG SUNDHEDSFREMME - Rold


NATUR, UDELIV OG SUNDHEDSFREMME

For fysioterapeuter, psykologer, ergoterapeuter og pædagoger

d. 13.09-2021 kl.10.00 til 14.09-2021 kl.17.00.


Det står mere og mere klart, at naturen har en sund effekt på mennesket. Undersøgelser viser f.eks. at bare 10 minutter ude i grønne omgivelser er nok til at dæmpe følelsen af psykisk og fysisk stress. Andre forskere har fundet frem til, at en 20 minutters gåtur i naturen kan sænke niveauet af stresshormonet kortisol med 10 procent.
På dette kursus vil du få enkle greb og let implementerbare måder, at kunne bruge naturen til klienter, patienter og borgere.


Kurset foregår i naturen og vi vil have et fast sted, hvor vi overnatter, spiser og bliver undervist. Du vil selv opleve og mærke de greb du får med til din værktøjskasse, da undervisningsformen er oplevelsesorienteret og praksis fokuserende.

Kurset er 2 dage og således får du masser af tid til fordybelse. Der er fuld forplejning og der udleveres kursus materiale.


På kurset vil du blive introduceret for:
Greb, der kan lindre stress.
Tilgange, der kan give bedre ro.
Små effektive kropsøvelser, der kan bruges i naturen.
Skovbad: at bruge naturens elementer til, at åbne sanserne.
Natur meditationer


Da kurset som beskrevet, er bygget op med et oplevelsesorienteret fokus, vil der være lidt teori fremstilling og en del mere praksis fordybelse..

Sted: Rold Skov - 9520 Skørping
Du kan sove i shelter, eget telt, eller hængekøje. Du skal have pandelampe, varmt tøj, sovepose og liggeunderlag med samt service
Målgruppen: Kurset er for social og sundhedspersonale,  der ønsker at inddrage naturen som et virkemiddel i det daglige arbejde.
Dato: d. 13.09-2021 kl.10.00 til 14.09-2021 kl.17.00.
Tilmelding: https://heg.dk/tilmelding/
Deltagerantal: Max 16
Pris: 2400,-dkr

Kursusledere
Sanne Rimpler: Fysioterapeut, reg. naturterapeut og psykoterapeut 
Har arbejdet i Rehabilitering med flygtninge med PTSD og med Socialt Udsatte Borgere med misbrugsproblematiker samt psykiatiske udfordringer og brugt elementer af naturen i sit arbejde; f.eks.; vandterapi, udesidning, sansearbejde krops- og naturterapi, ligevægtskabende ressource arbejde i naturen samt gestalt og symbol arbejde i naturen. Ligeledes underviser Sanne på et projekt i Grønland med efteruddannelse af psykologer og pædagoger i naturterapi og er til daglig underviser og natur og psykoterapeut indenfor naturterapi, kropsterapi, og psykoterapi både i kurser og uddannelse og med klient arbejde.


Kirsten Heide: Social og sundhedsassistent, reg. Naturterapeut,  psykoterapeut og mindfulness instruktør
Har arbejdet de seneste 10 år som pædagog med neurorehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade i Fåborg kommune. Derudover har arbejdslivet bragt hende forbi socialpsykiatrien. Kirsten har brugt uderummet i arbejdet med sansebearbejdning, nærvær og relations arbejde, hun har her bl.a. her gjort brug af mindfulness og stillevandringer. Kirsten er tilknyttet patientforeningen Hjerneskadeforeningen Fyn og Sydfyn, hvor hun bl.a. arrangerer shelterture og vandreture. Ligeledes er hun underviser på et projekt i Grønland, i efteruddannelse af psykologer og pædagoger i naturterapi og til daglig underviser hun indenfor naturterapi både i kurser og uddannelse. Kirsten arbejder som psykoterapeut og mentor.