Hvad er Spirituel - Psykoterapi?
Spirituel psykoterapi er en kernesøgende arbejdsform indenfor den klassiske psykoterapi, som vi har podet med spirituelle og transpersonelle terapeutiske metoder og Klient centreret psykoterapi såsom:
Drømmeterapi
Regressionsterapi
Spirituel
vejledningsterapi
Intuitionsterapi
Fokuseringsterapi
Transformationsterapi
Energiterapi
Meditationstræning
Vi har erfaret at denne kombinationsmetode er et særdeles virksomt redskab for personlig udvikling.
Vi anvender ordet ”spirituel” i dets bredere betydning, hvilket derfor ikke blot indeholder den specifikke religiøse oplevelse, men alle tilstande af bevidsthed og alle funktioner og aktiviteter der har det fælles træk, at de repræsenterer højværdier; såsom etik, æstetik, heroisme, humanisme og altruisme.
Spirituel psykoterapi som oplevelsesorienteret terapi er en smuk og blid måde at møde og guide et andet menneske til at give slip på uhensigtsmæssige bindinger og leve frit ud fra sin inderste sandhed.
Dette syn på menneskelig udvikling mener vi er essentielt for de der ønsker at være Spirituel psykoterapeut - ikke mindst fordi flere og flere mennesker har brug for hjælp.
Spirituel psykoterapi danner bro til transpersonel og klient centreret psykoterapi:
Hvad er Transpersonel psykoterapi:
Transpersonel psykoterapi tager udgangspunkt i, at mennesket rummer større kræfter, udover de sædvanlige jeg-grænser. F.eks. ud-af-kroppen-oplevelser og nærdødsoplevelser, samt uforklarlige og mystiske oplevelser. I transpersonel psykoterapi arbejder og forsker man med, at systematisere disse begreber samt med at skabe teorimetoder til konstruktive og brugbare redskaber, for anvendelse i psykoterapien.
De mest kendte fortalere for den transpersonlige psykologi var Abraham Maslow, Anthony Sutich, og Roberto Assagioli.
Vi antager, at "Det transpersonelle niveau", er der hvor identifikationen med jeg'et aftager yderligere, hvorved "det personlige drama" bliver mindre vigtigt. Til fordel for selvtranscendens, der er en udvidelse af bevidstheden hinsides det personlige og det individuelle.
I nyere tid har psykologerne Ken Wilber og Robert Kegan bidraget til den transpersonelle psykologi. Samt den tjekkisk-amerikanske læge Stanislav Grof har bidraget væsentligt til indsigt og metoder fra og til den transpersonelle psykoterapi samt udviklet, sammen med sin kone Christina Grof, Holotropic Breathwork, som er en metode til at rejse i ens egen dybtliggende psyke.
Hvad er klientcentreret psykoterapi
Klientcentreret psykoterapi stammer fra 1930'erne og er skabt af Carl Rogers. Metodeteorien bygger på en humanistisk tankegang om menneskelig motivation, en idé om eksistensen af "den aktualiserende tendens", samt bevidstgørelsen af "den iboende retning". "Den aktualiserende tendens" vil sige, forståelsen for, på hvilket udviklingsniveau mennesket befinder sig: "Er problemstillingerne eksempelvis eksistentialistiske, adfærdsmæssige eller ligger de i identiteten". Med "den iboende retning", som er troen på og forståelsen af, at mennesket altid søger opad og fremad, med en dyb positiv intention af enhver adfærd, antages det derfor at "den aktualiserende tendens" er positiv. D.v.s. at mennesket "af natur" vil udvikle eller "aktualisere" sig i den mest positive, konstruktive og kreative retning, der er mulig, under de givne omstændigheder og betingelser.
Dette betyder IKKE, at mennesket ikke rummer destruktive kræfter. Det betyder, at de betingelser mennesker vokser op og lever under, er afgørende for, i hvor vid udstrækning sådanne destruktive kræfter fodres, samt at aktualisering af de mere destruktive potentialer, stadig er aktualisering af det givne menneskes mest konstruktive potentialer under de givne betingelser: altså at enhver destruktiv adfærd, udspringer af en dyb positiv intention om at mennesket vil udvikle sig: "den menneskelige motivation". Den humanistiske menneskeopfattelse er ikke naiv - men den ER menneskekærlig.
De tre kernebetingelser, i klientcentreret psykoterapi er;
1. Terapeutens ubetingede, positive anerkendelse af klienten.
2. Terapeutens empatiske forståelse af klienten.
3. Terapeutens kongruens.
Alle psykoterapeutiske retninger anerkender betydningen af disse betingelser for et vellykket terapiforløb, hvorom de dog ofte bruger andre udtryk for dem: terapeutens accept af klienten, terapeutens ægthed eller integritet.
Spirituel
Ordet ”spirituel” i dets bredere betydning, hvilket derfor ikke blot indbefatter den specifikke religiøse oplevelse, men alle tilstande af bevidsthed, og alle funktioner og aktiviteter der har det fælles træk, at de indeholder værdier, som er højere end gennemsnittet; så som etik, æstetik, heroisme, humanitet og altruisme. Under den generelle titel eller betegnelse ”spirituel udvikling” inkluderer vi alle de oplevelser, der er knyttet til bevidsthed i forbindelse med det overbevidste, hvilket måske og måske ikke omfatter oplevelser af Selvet.