Disciplinære foranstaltninger

Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved  Human Education Group (ordensreglerne)
(
Det er den studerendes opgave, at orienterer sig om disse regler.)

 

 

Ordensregler

 

§ 1. Den studerende skal forbindelse med sin uddannelse optræde hensynsfuldt og ordentligt over for medstuderende og ansatte, således at der ikke skabes gener for andre, voldes skade på andre eller på andres eller instituttets ting. Den studerende skal opretholde en god kommnikation og følge studiet anvisninger og rammer.

 

Stk. 2. Den studerende skal efterkomme de anvisninger, som gives af ansatte, i interne regler samt ved skilte og opslag.

 

Stk. 3. Overtrædelse af ordensreglerne kan såvel bestå i eksamenssnyd som i anden uacceptabel adfærd, f.eks. forstyrrelse af undervisningen, støjende adfærd, overtrædelse af rygeforbud, manglende efterlevelse af en instituttets anvisninger, overtrædelse af normerne for klientkontakt, truende eller chikanerende adfærd, hærværk, tyveri, dokumentfalsk og krænkelse af immateriellerettigheder.

 

Stk. 4 Kommer den studerende med injurier eller krænkelse af varemærket mod institutet eller institutets ansatte kan dette medføre bortvisning og annulation af studiet (se § 12 og 13)  dog vil den studerende stadig hæfte for instituttets handelsbetingelser.

 

Stk. 5 Involverer den studerende en ansats privatliv og fremkommer med påstande og injurier vil den studerende kunne bortvises og annulation af studiet (se § 12 og 13) og som i punkt 4, hæfter den studerende i henhold til instituttets handelsbetingelser.

 

Eksamenssnyd

 

§ 2. Terminologien "eksamen" i dette regelsæt omfatter enhver form for prøver, der aflægges på studiet.

 

Stk. 2. Den studerende skal under sin indskrivning ved instituttet efterleve de almindelige principper om  god videnskabelig praksis og videnskabelig redelighed. Overtræder den studerende disse principper, foreligger der eksamenssnyd. Eksamenssnydbetragtes som en grov overtrædelse af ordensreglerne.

 

Stk. 3. Der foreligger videnskabelig uredelighed, hvis der er tale om et alvorligt brud på god videnskabelig praksis, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt. Kan forholdet alene tilregnes den studerende som simpelt uagtsomt, foreligger der et brud på godvidenskabelig praksis.

 

Stk. 4. Brud på god videnskabelig praksis og videnskabelig uredelighed foreligger, når en studerende vildleder om egen indsats eller resultater.

 

Stk. S. Til brud på god videnskabelig praksis og videnskabelig uredelighed, og som forhold, der udgør eksamenssnyd, hørerbl.a.:

  1. Plagiat, herunder genbrug af egen tekst (autocitat) uden kildehenvisning og citationstegn
  2. Forfalskning
  3. Fabrikering
  4. Ikke-tilladt samarbejde
  5. Modtagelse af hjælp under eksamen eller hjælp til andre, når der ikke er tale om en gruppeeksamen
  6. Ikke-tilladte hjælpemidler
  7. Overskridelse af tidsgrænsen for den pågældende eksamen
  8. Forudbestående kendskab til eksamensopgaven
  9. Urigtige fremmødeoplysninger

 

Stk. 6. Medvirken til eksamenssnyd behandles på samme måde som eget gennemført snyderi.

 

Stk. 7. Forsøg på at snyde behandles på samme måde som gennemført eksamenssnyd.

 

Stk. 8. Den studerende skal også efterleve andre regler - såvel interne som eksterne - om eksamener.

Stk. 9. Instituttet kan anvende elektroniske hjælpemidler med henblik på afsløring af eksamenssnyd.

 

 

Undersøgelse af sager om eksamenssnyd

 

§ 3. Sager om eksamenssnyd undersøges af studievejlederen.

 

Stk. 2. Hvis studievejlederen efter undersøgelse af sagen finder, at den studerende har begået eksamenssnyd, jf. § 2, afgivesder en redegørelse til uddannelseslederen.

 

Stk. 3. Finder uddannelseslederenat der foreligger eksamenssnyd, fremsender denne sagen til daglig leder med en indstilling. Indberetningen skal udformes således, at den kan danne grundlag for daglig leders vurdering og en høring af den studerende.Forstår den studerende ikke dansk, skal indberetning ske på engelsk.

 

Stk. 4. Den studerendes karakter tilbageholdes, indtil der er truffet afgørelse i sagen.

 

Stk. 5. Den studerende kan ikke forud for sagens afgørelse på ny aflægge eksamen i det pågældende fagelement.

 

Undersøge/se af andre disciplinære forseelser

 

§ 4. Sager om anden uacceptabel adfærd end eksamenssnyd undersøges af uddannelses lederen, hvis det vedrører instituttets anliggender, og i øvrigt af daglig leder.

 

Stk. 2. Hvis uddannelses lederen efter undersøgelse af sagen finder, at den studerende har begået en grov eller gentagenovertrædelse af reglerne, afgives der en redegørelse til daglig leder.

 

Stk. 3.  Finder uddannelses lederen, at der er begået en grov eller gentagen overtrædelse af reglerne, fremsender denne sagen tildaglig leder med en indstilling. Indberetningen skal udformes således, at den kan danne grundlag for daglig leders vurdering og enhøring af den studerende. Forstår den studerende ikke dansk, skal indberetning ske på engelsk.

 

§§ 5 -13: Sagens afgørelse (reaktioner og konsekvenser)

 

Andre reaktioner end bortvisning og annullation i sager om eksamenssnyd

 

§ 5.   Uddannelseslederen kan afslutte sagen eller fremsende den til daglig leder med en indstilling, jf. § 3, stk. 3.

 

Stk. 2. Såfremt sagen er indbragt for daglig leder, kan denne afslutte sagen med en mundtlig eller skriftlig  advarsel.

 

Andre reaktioner end bortvisning og annullation i andre disciplinærsager

 

§ 6. Uddannelseslederen kan afslutte sagen med en mundtlig eller skriftlig advarsel eller fremsende den til daglig leder med en indstilling, jf. § 4, stk. 3.

 

Stk. 2. Kriminelle forhold, der opdages lokalt, indberettes øjeblikkeligt til daglig leder.

 

Stk. 3. Uddannelseslederen foretager øjeblikkelig indberetning til daglig leder af kriminelle forhold.

 

Stk. 4. Såfremt sagen er indbragt for daglig leder, kan denne afslutte sagen med en mundtlig eller skriftlig advarsel.

 

Stk. 5. Såfremt daglig leder finder grundlag herfor, kan der indgives politianmeldelse.

 

Bortvisning fra eksamen

 

§ 7. Uddannelseslederen kan bortvise fra den eksamen, hvor den studerende har snydt, forsøgt at snyde, hjulpet en  anden medat snyde eller overtrådt andre eksamensregler, jf. § 2.

 

Konsekvenser af bortvisning fra eksamen

 

§ 8. Bortvisning i medfør af § 7 indebærer, at den studerende ikke får sin opgave bedømt eller får en givet karakter annulleret.

 

Stk. 2. Den eksamen, hvorfra bortvisningen sker, tæller som et eksamensforsøg.

 

Stk. 3. Ved den følgende eksamen skal den studerende udarbejde en helt ny besvarelse. Studievejlederen afgør, om besvarelsenkan udarbejdes inden for samme emne kreds.

 

Bortvisning fra instituttet pga. eksamenssnyd

 

§ 9.   Uddannelseslederen kan bortvise den studerende fra instituttet ved eksamenssnyd, jf. § 2.

 

Stk. 2. Bortvisning fra instituttet kan ske for en tidsbegrænset periode eller permanent.

 

Bortvisning fra instituttet pga. andre disciplinære forseelser

 

§ 10. Uddannelses leder kan bortvise fra instituttet, når den studerende på grov måde eller gentagne gange har overtrådt disse regler § 1.

 

Stk. 2.  Bortvisning fra instituttet kan ske for en tidsbegrænset periode eller permanent.

 

Konsekvenser af bortvisning fra instituttet

 

§ 11. Bortvisning i medfør af § 9 eller § 10 indebærer, at den studerendes indskrivning ophører, at alt adgang m.m. lukkes og skal tilbageleveres, og at den pågældende bliver udelukket fra al undervisning og alle andre aktiviteter på instituttet.

 

Stk. 2. Den studerende kan ikke få forhåndsmerit til eller endelig merit for eventuelle studieaktiviteter, der tænkes gennemførteller er gennemført ved andre uddannelsesinstitutioner i bortvisningsperioden.

 

Stk. 3. Eventuelt udleverede eksamensbeviser annulleres, såfremt der er grundlag herfor.

 

Stk. 4. Efter bortvisningsperiodens udløb kan den studerende efter ansøgning blive genoptaget/genindskrevet.

 

 

Annullation

 

§ 12Såfremt det konstateres, at en studerende er blevet optaget på grundlag af urigtige eller mangelfulde oplysninger, herunder om tidligere beståede uddannelseselementer på samme niveau, kan uddannelses leder annullere den pågældendes optagelse eller træffe bestemmelse om reaktioner i henhold til § 6.

Uddannelseslederen og den dagligleder kan i visse foranstaltninger træffe afgørelser om, at den studerende ikke er studieparat. Ved en sådan annullation, hæfter den studerende ikke for det fremadrettede forløb, dog giver det ikke den studerende ret til, at få refunderet eller på anden måde godskrevet en eventuel studieafgift der har skulle være afholdt.  

 

Stk. 2. I de tilfælde, hvor uregelmæssighederne konstateres lokalt, fremsender uddannelses leder en indberetning til daglig leder, der kan danne grundlag for daglig leders vurdering og en høring af den studerende. Forstår den studerende ikke dansk, skalindberetning ske på engelsk.

 

Stk. 3. Samtidig med annullationen træffer daglig leder afgørelse om, hvorvidt den studerende efter en periode på ny vil kunne ansøge instituttet om optagelse/indskrivning på den samme eller på en anden uddannelse.

Konsekvenser af annullation
§ 13. Annullation i medfør af§ 12 indebærer, at den studerendes indskrivning ophører, at alt adgang m.m. skal lukkes og tilbageleveres, og at den pågældende bliver udelukket fra al undervisning og alle andre aktiviteter på instituttet.

  Stk. 2. Eventuelt beståede eksamener og udstedte beviser annulleres.
  Stk. 3. Ved udløbet af en eventuel karensperiode kan den studerende ansøge instituttet om optagelse.

 

Refusion

 

§ 14. Sanktioner efter dette regelsæt giver ikke den studerende ret til, at få refunderet eller på anden måde godskrevet en eventuel studieafgift eller lignende helt eller delvist.

 

Klageadgang

 

§ 15.  Uddannelses leders afgørelser efter § 6, stk. 1, kan inden for en frist af to uger indbringes for daglig leder.

 

Uddannelsesstop

 

§ 16.  Vælger den studerende at stoppe sit uddannelsesforløb, gælder vores handelses-betingelser.

Stk. 2 Hvis du bliver forhindret/afmelding. Evt. afmelding skal foregå skriftligt, være rettet til instituttet. Ved afmelding 50 hverdage før uddannelsens startdato opkræves 50% af uddannelses/kursusafgiften: Ved afmelding senere end 50 hverdage før uddannelsens startdato opkræves hele uddannelses/kursusafgiften. Tilmeldingsgebyr refunderes ikke. Ligeledes er du påbegyndt vores uddannelser har du valgt forløbet og ovenstående er ligeledes gældende. Se yderligere info på: https://heg.dk/oekonomi/

 

 

Ikrafttræden

 

§ 17. Dette regelsæt træder i kraft den 11. September 2011. Samtidig ophæves de tidligere gældende regler om disciplinæreforanstaltninger.