Udgivelser
KROP og NATUR
- Naturens og menneskets samspil set gennem et kropsligt perspektiv.
Krop og natur inviterer læseren på en rejse ind i samspillet mellem menneskekroppen og naturen. Den udforsker, hvordan naturens elementer – fra skovens stilhed til dens lyseffekter – påvirker vores psykologi, fysiologi, og stressniveau. Bogen stiller spørgsmål som: Hvordan dufter ro? Hvordan påvirker naturens rytme vores immunsystem? Og kan vores sanser ændres af vores forbindelse til jorden? Dyk ned i menneskekroppens superkræfter, undersøg naturens effekt på vores immunsystem, udforsk terrænets indflydelse på vores koordination, og dyk dybt i den tredimensionelle verden af sanser og opfattelse. Bogen afdækker komplekse strukturer i vores krop, som psoas-musklen, åndedræt og hjerne, og belyser, hvordan naturens lys påvirker vores hormonbalance. Krop og natur er for alle, der ønsker at forstå og styrke deres kropsbevidsthed og forbindelse til naturen. Tag denne bog, og begynd din rejse mod en dybere forståelse af dig selv som et væsen af naturen.
Forfatter: Sanne E Rimpler
Udgivelse: 19/12/2023
Paperback. 220 sider
Naturens nærvær
-en rejse mod fordybelse og spiritualitet
Denne bog er en dybt inspirerende bog, der tager læserne med på en unik rejse ind i naturens forunderlige verden og den dybe forbindelse mellem naturen og åndelighed. Naturens cyklus af liv er en uendelig dans af forandring og transformation, der minder os om, at ingenting i universet er statisk. Denne cyklus er en konstant påmindelse om, at alt er underlagt forandring, og at vi som individer og som en del af den naturlige verden også er en del af denne uafbrudte bevægelse. Ved at erkende og anerkende naturens cyklus i vores eget liv, kan vi finde indre fred og visdom i processen med forandring og transformation. Vi lærer at acceptere livets uundgåelige strøm og finde styrke i vores evne til at tilpasse os og omfavne de forskellige faser af vores personlige rejse. Naturens cyklus minder os om, at vi som en del af denne vidunderlige planet er en del af noget større og mere betydningsfuldt, og det er i denne erkendelse, at vi kan opleve en dybere forbindelse til naturens visdom og til vores egen åndelige rejse.
Forfatter: David BR Camacho
Udgivelse November 2023
Paperback, 152 Sider
NATURBAD
Velkommen til bogen Naturbad, som er en både praktisk og poetisk invitation til at gå ud og bruge naturen som en assisterende ressource på din udviklingsrejse. Vi ønsker, den må være et friskt pust af inspiration til hele dig, til at gå ud og bruge skoven, stranden, havet, til at bringe dig selv i dybere samklang med naturens essens. – Bogen er nemlig til alle jer, som gerne vil løsrive jer fra nutidens strøm af støj, trave ned i tempo og gennem nærværende sanseøvelser komme i tættere kontakt med jeres indre natur og den dybe understrøm af kærlig kreativitet, som vi alle sammen indeholder. Vi er skabt af noget, som er ufatteligt meget større end os selv.
Vores krop er en dej af stjernestøv, vand og hyperintelligente styringsmekanismer, som et blueprint af den universelle oprindelighed. Vi er børn af skabelsen, det stof, som livet er lavet af, men vi har glemt at forvalte denne vidunderfulde nådegave på en ansvarlig og respektfuld måde. Det bliver vi nødt til at huske igen, netop ved at gå ud og forbinde os med naturens skønhed og med taknemmelighed nyde at få masseret og afbalanceret vores individuelle energisystem.
Uddrag af bogen
Naturen er et inspirerende og lærerigt helingsrum for alle mennesker, fordi det er vores oprindelige levested, selve det skød, vi er skabt ud af. – Når vi er i naturen, så gavner det både vores fysiske og psykiske helbred, hvorfor det selvfølgelig også er oplagt at bruge naturen som et lægende middel for mennesker med stress, depression og traumer. – I dag bruges naturterapien målrettet som et sundhedsfremmende redskab til behandling af alle typer af livsstilslidelser, ligesom man på mange universiteter har indrettet terapihaver til at undersøge og påvise naturterapiens gavnlige indvirkninger på stressrelaterede ubalancer.
Forfatterne: David BR Camacho, Robert S Ehlers og Tom Funke
Udgivelse September 2021
Paperback, 132 Sider
Kunsten At Leve
Kunsten at leve er en bold som vi spiller over til læseren. – Det er et spirituelt og filosofisk tekstværk, som fabulerer over eksistensens store spørgsmål som kærlighed, frihed og bevidsthed og er samtidig en invitation til at lave en dybdegående selvransagelse over, hvordan man lever sit liv, og hvordan man kan gøre det endnu bedre.
Uddrag af bogen
Det, vi tænker, er, at, hvis vi er stille nok, længe nok, så vil svarene komme til os – så vil vi helt naturligt og afslappet blive vejledt af selve livskraften. Det er måske det allerførste, vi bør undersøge her, hvordan vi gør os mere tilgængelige for det, som vejleder os. Det er jo, når vi finder ro i os selv, at vi automatisk bliver mere åbne for de universelle inspirationsbølger. Det er i roen og fordybelsen, at vi kommer til at høste de nødvendige informationer, som skal guide os videre på rejsen. Det er, når vi kan stå stille midt i orkanens øje og bare betragte processen udfolde sig uden at søge at gribe ind. Det er først, når vi går i panik og styrter rundt for at redde os selv, at vi bliver hvirvlet op og ført væk fra vores egen kerne.
Forfatterne: David BR Camacho, Robert S Ehlers
Udgivelse Marts 2021
Paperback, 144 Sider
GRØN TERAPI
Velkommen til den første bog på det europæiske marked, som beskriver, hvad begrebet Naturbaseret psykoterapi er. Det er en højaktuel metode, beskrevet i et bredspektret værk, som både er historisk, fordi den inddrager de store tænkere gennem tiden og sideløbende evaluerer evolutionspsykologien, i tråd med at den også bringer både humanismen og eksistentialismen på banen for at indramme hele denne begrebsverden på en undersøgende og perspektiverende måde.Den er naturvidenskabelig, med mange brugbare fagtekniske informationer, og den er filosofisk på et tankevækkende og vedkommende abstraktionsniveau. Den er også en praktisk indføring i kroppens forskellige motoriske og biokemiske egenskaber, med indgående beskrivelser af dens funktion og udbytte, i forhold til at bevæge sig rundt i naturen. Bogens centrale plot er, at vi må arbejde samvittighedsfuldt med os selv for at kunne reetablere forbindelsen til naturen.
Forfatterne: David BR Camacho, Robert S Ehlers og Sanne Rimpler
Udgivelse Juni 2020
Paperback, 258 Sider
Tilbage til naturen – en bog om naturterapi
Klimaet er virkelig kommet på dagsordenen de sidste år, og mange mennesker udtrykker frustration og føler afmagt over ikke at kunne gøre noget for at redde naturen. Denne afmagt udspringer måske af, at mennesker ikke længere er i pagt med naturen. Vi føler os ikke indlejrede i den, for vi er blevet så civiliserede, at vi ikke opdager, at vi faktisk omgiver os med natur, og lever i samspil med denne hele tiden. Dit gulv er lavet af træet, der engang stod stolt og rank, og skabte ilt til kloden. Alt, hvad du er i berøring med stammer fra en af jordens ressourcer.
Dette, og meget mere, kan du læse om i bogen ”Tilbage til naturen – en bog om naturterapi”,der også beskriver, hvordan du kan bruge naturen i en personlig selvudviklingsproces, hvor du bl.a. via naturens symboler kommer tættere på din egen natur. Gennem naturterapien bliver du bevidst om, hvordan du allerede er en del af naturen - noget som det moderne bymenneske tit har glemt. Bogen giver dig mulighed for igen at opdage, hvad naturen gør og kan for dig, men også, hvad du kan gøre for naturen.
Forfatterne: David BR Camacho, Anette Wiklund og Sanne Rimpler
Udgivelse Juni 2019
Paperback, 270 Sider
Psykoterapi & Psykoterapeutisk Supervision
Er du nysgerrig på, hvad psykoterapi og psykoterapeutisk supervision helt præcist er? Hvad laver en psykoterapeut egentlig, og hvor stammer dette fag fra? Få perspektiver på faget og kunstarten psykoterapi og dens supervision. Bogen fører dig igennem alle psykoterapiens aspekter og giver dig en grundlæggende forståelse af faget, arbejdet og de bagvedliggende teorier.
Uddrag af bogen Vi er i en tid, hvor psykoterapien er et miskmask af psykiatri og psykologi. Branchen er hele tiden i gang med at prøve på at definere sig selv. Det er i og for sig udmærket, men vi skal alligevel have fokus på, at psykoterapien ikke er et videnskabeligt studium af mennesket, men et fænomenologisk og oplevelsesorienteret studie. Det er ikke ensbetydende med, at psykoterapien ikke kigger på menneskets udviklingsteorier og teorier om det sunde, hele menneske, men det er ud fra det enkelte menneskes virkelighed. Det ender ikke ud i en fælles betegnelse eller diagnose. Med andre ord, så fortæller et menneskes terapeutiske forløb ikke hele sandheden om alle klienters terapeutiske forløb. For at komme ud af vores overbevisninger og modeller som psykoterapeuter, må vi vide, hvordan de opstod.
Forfatterne: David BR Camacho, Anette Wiklund og Kirsa Dechlis
Udgivelse Oktober 2018
ISBN 9788793724495, Paperback, 168 Sider
Studie håndbogen
Forfatter: Human Education group
Studie håndbogen har til formål, at beskrive den 2-årige dynamisk terapeut uddannelse
samt den 2-årige spirituelle psykoterapeut uddannelse ved Human Education Group.
Bogen "Når vi bliver født er vi gamle nok til at dø".
Forfatterne: Else Madsen og David BR Camacho
Bogen er et rørende og fængende værk som giver forskellige vinkler og tanker på døden og sorgen, samt giver læseren et møde med forskellige mennesker der har været i berøring med døden.
Bogen giver et samlet indblik i hvordan denne størrelse faktisk har en stor betydning for, hvor vigtig vores liv ér, og hvordan døden og sorgen faktisk kan give livet mening, selvom det kan føles meningsløst.
Grundsynet i bogen er at ethvert menneske har en unik udviklingsvej, også når de møder døden og sorgen.
God læreproces!
Forfatterne: Else Madsen og David BR Camacho
Udgivelse 10 Februar 2013
ISBN 9-788-792-892-720, Paperback, 154 Sider
Bogen "Kreativ klientcentreret psykoterapi".
Forfatterne: Cirkeline Kappel, Kirsten Haslund og David BR Camacho
Begrebet kreativ klientcentreret psykoterapi har vi udviklet ved at pode kreativ terapi med den klientcentrerede terapis udgangspunkt i teori og praksis. Dette giver et noget anderledes udgangspunkt end henholdsvis klientcentreret terapi i sin oprindelige form og den tradition, der findes indenfor kreativ terapi, som vi vurderer i højere grad er i familie med psykoanalysen.
Bogen rummer en mere teoretisk første del, præsentation af cases og endelig skabeloner for hvad vi kalder terapeutiske redskaber, dvs. en umiddelbart praktisk anvendelig del. Igennem den mere teoretiske redegørelse for arbejdsgrundlaget kan læseren få inspiration til at udvikle egne fremgangsmåder i forhold til klientens aktuelle problemstilling.
Den teoretiske del lægger op til hvordan man kan arbejde kreativt klientcenteret uden brug af specifikke redskaber, mens vi med kombinationen af cases og redskaber ønsker at demonstrere hvordan sådanne redskaber ligeledes kan anvendes på en kreativ klientcentreret måde. Derved ønsker vi at gøre bogen endnu mere praktisk anvendelig og inspirere til at anvendelsen af metoder og redskaber hele tiden tilpasses den enkelte klient. Formålet med de cases der er i bogen er at vise hvordan det er muligt at arbejde kreativt klientcentreret MED redskaber.
Vi giver flere forskellige bud på, hvor stærkt kreativ klientcentreret psykoterapi igangsætter tanker, bevægelse og udvikling hos klienter. I reglen vil der være behov for at de nye erkendelser, klienter opnår gennem den kreative klientcentrerede terapi bearbejdes i et længerevarende terapeutisk forløb, hvor terapeutisk samtale i høj grad indgår.
Bogens formål er at inspirere til samt videregive en integrativ og dynamisk forståelse af kreativ klientcentreret psykoterapi. Bogen giver ikke en endegyldig model for hvordan man arbejder kreativt klientcentreret, men viser netop at kreativ klientcentreret psykoterapi har uendelige muligheder og at retningen bedst forstås og udvikles i et oplevelsesorienteret terapeutisk arbejde.
Grundsynet i bogen er og tager udgangspunkt i “at enhver klient er unik” og at redskabet udvikles i den terapeutiske proces. Klientcentreret psykoterapi følger netop dét klienten viser terapeuten!
I forbindelse med bogens tilblivelse vil vi gerne takke de klienter der stillede sig til rådighed for vores cases og som på hver deres måde har sat deres præg på bogen.
De steder i bogen, hvor påstande, forskning eller teser ikke er markeret ved forfatternavn og årstal, f.eks. (Værum 2004), er det vore egne påstande, forskning eller teser. Vi vil gerne stipulere at disse ikke er endegyldige sandheder. De er hvad vi har erfaret og oplevet indtil videre og de er vidt åbne for tvivl og ny viden.
God læreproces!
Forfatterne: Cirkeline Kappel, Kirsten Haslund og David BR Camacho
Udgivelse December 2010
ISBN 978-87-7114-122-1, Paperback, 204 Sider
I Bevidsthedens Centrum
Forfatter: David BR Camacho
"I Bevidsthedens Centrum" er en samling af refleksioner, fanget i og under forskellige meditative fokus-sessioner, der alle har haft udgangspunkt i 5 overordnede fokuspunkter, som er: visdom, indsigt, bevidsthed, refleksion og autensitet.
Formålet med samlingen er, at give en række bud på åbne refleksioner til brug i mulige meditationer.
Bogens formål er, at inspirere til meditativ refleksionsarbejde, og bogens samling er ikke ment som en disciplin eller et system for, hvorledes man skal reflektere eller fokusere.
Grundsynet i bogen er og tager udgangspunkt i "at enhver proces er unik" og at alle former for individuel meditation skaber refleksion.
God læreproces!
Forfatterne: David BR Camacho
Udgivelse Juli 2011
ISBN 978-87-7114-281-5, Paperback, 120 Sider