23.09-19 Foredraget; MASKER, MAGI, OG TERAPI v/Tim Torndyb

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MASKER, MAGI, OG TERAPI 
- Foredrag om maskernes forunderlige verden, og brugen af dem i en terapeutisk sammenhæng. 

Med Tim Torndyb / Psykoterapeut

 

Dato: d. 23. September 2019 - kl.19.00.-21.00 Gratis

Sted: Heg. Birkeparken 4, 8230 Åbyhøj- Tilmelding: info@heg.dk

 

Kan det passe, at en maske kan aktivere kontakten til de dybere ubevidste lag i os? Findes magi, eller er det hele noget, der foregår indeni os? Ifølge Tim Torndyb er der ingen tvivl om, at maskerne altid aktiverer de lag i bevidstheden, som netop du har brug for at møde - plus lidt ekstra! Kom til foredraget, og bliv udfordret på dine perceptioner.

Masker har været brugt lige siden den første hulemand holdt et stykke bark med et par huller i op for ansigtet, og skræmte sine med-hulemennesker fra vid og sans. Alle kulturer har deres maskehistorier, der stammer fra fortællinger, ritualer og ubevidste antagelser om de dybere lag i mennesket. Masker har altid været vigtige i rituelle shamanistiske sammenhænge, og er ofte forbundet med mystik. Når du er iført en maske, har du fællesskabets tilladelse til at opføre dig anderledes, både i krop og sjæl. Masker sætter fri. Men hvad kan masken gøre i en psykoterapeutisk sammenhæng? Kan den forstærke vores følelser, og få os til at komme i bedre kontakt med vores kerne, på trods af at maskebrug er en fremmedartet metode for en vesterlænding?Tør vi sige ja, lade ”masken tage os” og slippe kontrollen for en stund?


Tim Torndyb arbejder med særlige Balimasker, først i sit mangeårige virke i teaterverdenen, og nu som psykoterapeut. Maskerne er skabt ud fra Tim Torndybs ønsker og terapeutiske tanker. De repræsenterer forskellige følelser og tilstande, som f.eks. meningsløshed, døden/dødsangst, ensomhed, og frihed.

Der vil under foredraget være demonstrationer af maskerne.