Den dynamiske procesmodel

Den Dynamiske Procesmodel

- for den 4-årige Dynamiske & Spirituelle psykoterapeut uddannelse:

 

Eksistens (selvværd)

Adfærd (selvværd og selvtillid)

Evner (selvtillid og selvaccept)

Værdier (selvaccept og selvrespekt)

ID (selvrespekt og selvkendskab)

Bevidsthed (selvkendskab)

Spiritualitet (selvkundskab)

 

I dynamisk og spirituel psykoterapi arbejder vi med en model, som vi kalder for den dynamiske procesmodel, fordi vi oplever vores menneskelige udvikling som en konstant dynamisk og cirkulær proces.

 

Sammenlignet med andre modeller, der tager udgangspunkt i den klassiske psykoterapi, er der den forskel, at vi ikke arbejder med niveauer eller grafer. Dog ser vi, at alt er en cirkulær proces, at menneskets livsvilkår følger cyklustanken, som alt andet på vores jord eller i universet.

 

Vi opfatter ofte livet som en cyklus med en begyndelse, når vi bliver født, en kulminationsfase og en afslutning, men for det enkelte menneske er der tale om en proces, der ikke kan gøres om eller gentages på den samme måde.“Man kan ikke to gange træde ud i samme flod”, sagde den græske filosof Heraklit. I det mindste er der altid tiden til forskel. Man kan på samme måde sige, at det ikke er den samme "livscirkel", vi som mennesker oplever. Alt er i forandring og selv årstider er forskellige fra år til år. Derfor kan det synes paradoksalt, at vi er tilbøjelige til at anskue disse fænomener som cykliske. Cyklus-begrebet kan ikke adskilles fra begrebet tid. Men mens en ægte cyklus må være en sluttet ring, kan tiden kun erkendes som en pil med én retning og ét forløb.

 

I den klassiske græske geometri er cirklen, kyklos, den perfekte figur. I middelalderen var cirklen den himmelske figur, repræsenterende himmellegemerne og evigheden. Den rette linje var den jordiske figur.

 

For en dynamisk og spirituel psykoterapeut handler den dynamiske procesmodel om:

 

1. Eksistens (selvværd)

2. Adfærd (selvværd og selvtillid)

3. Evner (selvtillid og selvaccept)

4. Værdier (selvaccept og selvrespekt)

5. ID (selvrespekt og selvkendskab)

6. Bevidsthed (selvkendskab)

7. Spiritualitet (selvkundskab)

 

 

1. Eksistens

Handler om vores væren i hjemmet, på arbejdspladsen, i skolen, i kulturen, miljøet, osv. Vi er omgivet af forskellige mennesker, dyr og ting. Vi eksisterer også i en bestemt tid, i bestemte faser i vores liv, på forskellige årstider, tider i løbet af dagen osv. Dette handler med andre ord om rum og tid eller: Hvor og Hvornår.

 

Selvværd i forhold til eksistens handler om:

 

  • Retten til at have værdi

 

 

2. Adfærd

I disse skiftende omgivelser foretager vi os noget. Fysisk, følelsesmæssigt og mentalt foretager vi os hele tiden et eller andet. Vi sanser, tænker, føler og foretager os diverse praktiske ting. Dette handler med andre ord om vores adfærd. Her er spørgsmålet: Hvad.

 

Selvværd og selvtillid i forhold til adfærd handler om:

 

  • Retten til at udtrykke og dække sine behov
  • Retten til at bevæge sig som menneske

 

 

3. Evner

Grundlaget for vores adfærd, at kunne gøre noget, er vores evner og færdigheder. Bag enhver handling ligger der en enten bevidst eller ubevidst kompetence. Uanset om vi går, løber, læser, beslutter os for noget, griner, græder, taler i telefon eller andet, er det et resultat af indre processer i hjerne og nervesystem. Alt, hvad vi gør udspringer af sindsprocesser, eller strategier. Dette handler altså om, hvorvidt vi er i stand til at gøre noget eller ej, om hvor gode vi er til det, og om hvilke evner og færdigheder, der sætter os i stand til at foretage os noget. Spørgsmålet er her: Hvordan.

 

Selvtillid i forhold til evner handler om:

 

  • At "turde miste fodfæstet for en stund", mens man prøver nyt, træner og får erfaring.
  • Tillid til, at man kan mestre en konkret opgave.
  • Tillid til, at man kan håndtere sociale situationer, som de opstår.
  • Tillid til sin egen dømmekraft.
  • Ikke behøve at bruge mental energi på unødvendig kontrol.
  • At søge nye udfordringer, der kan give udvikle kompetencer, eller give øget ansvar og indflydelse.
  • At være frigjort fra mistillid til egne kompetencer, præstationsangst og urealistiske og unødvendige bekymringer om fremtiden

 

 

Selvaccept i forhold til evner handler om:

 

  • At kunne sige, hvad man mener, uden at være bange for hvad andre tænker.
  • At være så tryg ved sig selv, at man kan være fuldstændig autentisk i samværet med sin partner, familie, kolleger, venner og nye bekendtskaber - man tør vise verden, hvem man er.

 

4. Værdier

Det vi ”tror” om os selv. Hvis vi bevidst eller ubevidst tror, at noget er vigtigt, og at det er muligt, og at vi vil ”dø” for det, bliver det til vores overbevisning. Det er vores overbevisninger, der skaber vores værdier. Hvad vi tror og oplever om os selv.

Hele motivationen til at udvikle evner og færdigheder, og til overhovedet at foretage os noget kommer fra vores værdier. De er drivkraften i livet. Vi har alle standarder eller normer for, hvad der er vigtigt, hvad der er godt eller skidt, ægte eller uægte, værdifuldt eller værdiløst ect. Dette handler om: Hvorfor vi gør, eller ikke gør noget.

 

Selvaccept og selvrespekt i forhold til værdier handler om:

 

  • At ens identitet er klar og den personlige integritet rodfæstet.
  • At være i stand til at formidle sin personlighed.

 

 

5. ID

Hvis ikke vi ved, hvem vi er, er det svært at vide, hvad der er vigtigt for os, eller hvad vi tror på. Jo stærkere en identitetsfølelse vi har, jo lettere vil det derfor også være at skelne mellem vores egne og andres behov. Til en klar identitetsfølelse hører også, at vi kender til meningen med vores liv. Det vil sige, at vi kender vores “mission. Dette handler altså om: Hvem vi er.

 

Selvaccept og selvkendskab i forhold til ID handler om:

 

  • At være frigjort fra at bruge mental energi på hele tiden (ubevidst) at vurdere hvad andre tænker, føler, hvad andre synes om ens person, og hvordan andre måtte reagere på det, man siger.
  • At kunne agere spontant og indre styret, frem for at tilpasse sig tilfældige ydre påvirkninger og forestillingen om, hvad andre tænker.
  • At kende de fire selver selvtillid, selvværd, selvaccept og selvrespekt og stå stærkt i dem.

 

 

6. Bevidsthed

Bevidsthed er at selvbetragte, at være klar over eller opmærksom på sine ”selver”, at kunne se sig selv udefra. Bevidsthed er ikke tanke eller hjerneprocesser. Bevidsthedens fremkomst i et materielt univers skal derfor ikke forklares, da den har været der hele tiden som en indre side af naturen. Vores bevidsthed er det, der oplyser os, og gør det muligt for os at forstå den virkelighed, vi lever i. Der findes mange sproglige synonymer for denne bevidsthed og dette lys. Begreber som at kunne forstå, erkende, klarhed, afklare, se, opdage, og observere er alle forskellige udtryk for den indre oplevelse af at "se noget i et nyt lys".

 

Selvkendskab i forhold til bevidsthed handler om:

 

• At kunne oplyse vores ”selver”.

 

7. Spiritualitet

Vi er ikke blot individuelle identiteter her i tilværelsen. Vi er alle en del af noget, som er større end os selv. Gennem hvem vi er, har vi mulighed for at “transmittere” noget, som går ud over vores personlige jeg. For nogle mennesker er denne dimension deres religiøse liv. For andre er det en opfattelse af sig selv som en del at naturen, af universet, af nationen ect. Dette handler om det, som er større end os selv og om højere “vision” og “transmission”. Det kan også henvise til bevidsthedserfaringer, der overskrider eller går bagom den normale oplevelse af virkeligheden. Det er bevidsthedstilstande, der overskrider den individuelle og afgrænsede oplevelse, vi normalt har af os selv.

 

Det kan være mystiske oplevelser af at føle sig som væren i et med altet, eller indgå i en mystisk enhed med en gruppe af mennesker, hvor man mister sin fornemmelse af at være afgrænset.

 

Selvkundskab i forhold til spiritualitet handler om:

• At lyse op i verden, at lyse op som væsen og vide, at adskilthed er en illusion, og at alt er en del af alt.

 

Selvkundskab er derfor kundskaben om sammenhæng, og at alt hænger sammen. 


Udover de dynamiske niveauer for udvikling, arbejder vi på vores overbygningssemestre med de fire ædle sandheder og den ottefoldige vej, som en grundsten i uddannelsen som Spirituel psykoterapeut. 

De Fire Ædle Sandheder
Denne lære er selve essensen af østens psykologi. Et menneske der vil leve i sand kærlighed, er en som prøver at integrere de fire ædle sandheder i sit liv. Det kan lyde nemt, men det er et livslangt selvudviklingsarbejde. Denne beskrivelse af de fire ædle sandheder er meget generel. Det er ganske enkelt umuligt at beskrive de mange aspekter og nuancer der findes, men man opdager dem i løbet af processen.

Hver af de fire ædle sandheder har tre aspekter.

De tre aspekter af denne sandhed er:

1) Lidelsen. 
Livet er lidelse, som Buddha sagde. Et faktum som de fleste endnu er ubevidste om, måske fordi lidelse netop også er ubevidsthed, eller bevidsthed tilsløret af illusioner. En slags mareridt, som de fleste er stærkt identificeret med. (For mange er det ligefrem en forlængelse af personligheden). Denne mangel på distance forhindrer at man kan trænge ind bag sløret - indtil det øjeblik vi finder modet til at se udfordringen i øjnene.

2) Lidelsen bør forstås.
Hvis vi ikke forstår en sygdoms natur, har vi ikke mulighed for at behandle den, og sygdommen vil vende tilbage, igen og igen. Det samme gælder lidelse. Vi bliver nødt til at forstå hvad lidelsen går ud på. Man kan ikke generalisere over lidelsen, for den har mange masker og det tager tid at lære dem alle at kende. Forståelsen af lidelsen er at erkende, at lidelsen opstår i én selv. Ens omverden kan ikke være ens lidelse. Lidelsen og dens omfang erkendes således gennem refleksion. Man taler fornuft med sig selv. Man spørger sig selv: "Hvad er det jeg reagerer på? Hvorfor er jeg så irriteret? Er det virkeligt så slemt?", etc.

3) Lidelsen er blevet forstået.
Hvis lidelsen er blevet forstået, kan man mærke det. Lidelsen slippes, og man bliver mere rolig og afslappet. Man er blevet forløst.
Disse tre punkter i den første sandhed er den teknik vi kan bruge, hver gang vi opdager noget ubehageligt opstå i os. Den første ædle sandhed åbner muligheden for at reflektere over, hvad der sker i vores sind, frem for bare at lade os rive med af det og prøve at tilpasse verden omkring os til, hvad der lige passer til vores emotionelle maske.

1) Årsagen til al lidelse er begær.
Der tales om tre former for begær, som alle fører til lidelse. Den første er: (A) De mange former for kropsligt begær. Man kan også kalde det sansebegær. Smager man f.eks. på en dessert, der virkelig stimulerer ens smagsløg, vil man have mere af den dessert. Dette er begær - at ville have mere. Når der ikke er mere dessert, og begæret stadig er der, opstår lidelsen. For at få lidelsen væk, må man prøve at slippe begæret, og stabilisere sig selv igen.
Den næste form for begær, er: (B) "at ville være". Denne kan de fleste relatere til. Dette handler ikke kun om at ville være advokat, politiker eller rockidol, men også om de indre målsætninger. Man vil være 'ren', eller man vil være 'et godt menneske', osv. Dette begær kan komme til at fylde så meget at det fører til lidelse.
Den tredje form for begær er: (C) "at ville af med noget". Denne kender vi i høj grad fra vores hverdag. Der er mange ting, som vi helst ikke vil have eksisterede, fordi det irriterer os. Grimme ting eller ubehagelige personer. At forstå at årsagen til lidelsen er begær, er vigtigt i forhold til forståelsen af lidelsens natur.

2) Begæret må slippes.
At give slip på begæret er måske selve formålet med at vi er her og i hvert fald en særdeles krævende, lærerig og nyttegivende  proces i sig selv, som kræver at man er vedholdende, selvbevidst, og opmærksom. Også i denne forbindelse er det hensigtsmæssigt at meditere, da det fremelsker et roligt fokus på det som skal forædles. Meditation kan udføres på mange måder, blandt andet ved at fokusere koncentreret på et bestemt emne i ca. 5 til 15 minutter.
Har man tiden og muligheden for at trække sig tilbage til et uforstyrret sted, kan man evt. tage fat på flere emner. Dette forudsætter også, at kunne arbejde koncentreret med én ting ad gangen og ikke give op på halvvejen. Man skal huske at enhver behandling af ens lidelser er en tjeneste man gør sig selv.

3) Begæret er blevet sluppet.
Konstateringen af at begæret er sluppet er meget lig det tredje aspekt i den første ædle sandhed. Man konstaterer blot at begæret virkeligt er sluppet. Hvis det ikke helt er sluppet prøver man igen. Dette aspekt er simpelthen en form for kvalitetskontrol af det arbejde, man lige har udført. Det er meget vigtigt at være ærlig over for sig selv. Ofte haster folk sig igennem denne del, fordi de har en af de to sidste former for begær. Man er enten meget opsat på at ville af med begæret, eller er meget opsat på at ville være 'ren' i sit indre, hvilket gør at man haster videre og bilder sig ind, at man nu har sluppet begæret.

3) Der er en ende på lidelsen.
Hele målet for denne lære, er at komme af med de selvbedrag, man udsætter sig selv for, om sig selv og om hvordan man tror verden bør fungere. Også her er der tre aspekter;
(A) Der er en ende på lidelsen. (B) Man bør vide, hvornår lidelsen ender. (C) Man bør vide, hvornår lidelsen er endt.
At finde ud af, hvorfor tingene fungerer som de gør, er med til at hjælpe med at bearbejde ens lidelse. Det er sundt at spørge ind til det man ikke forstår, så man undgår formodninger og i stedet gennem ihærdig indsats, opdager substansen af det som har betydning for én. Hvis man f.eks. opdager at der er noget man ikke kan lide, så har det betydning, og man bør sætte sig ind i det for at kunne behandle ens lidelse på den bedst mulige måde. Viden og en villighed til at reflektere over sig selv kan hjælpe med at gøre en ende på mange lidelsestilstande.

4) Vejen til enden på lidelsen
Den fjerde sandhed, består af den ottefoldige vej. Den ottefoldige vej er et værktøj, som kan bruges både forebyggende og behandlende. Man skal huske at der ikke er tale om deciderede forbud, men om forslag. For eksempel punktet; "den rigtige levevis", hvor man bør tage stilling til at undgå usunde miljøer, hvis man har svært ved at afvise fristelser. Denne sandhed indeholder også tre aspekter. (A) Visdom. (B) Moral. (C) koncentration.

 Visdom

1. Den rette forståelse
Dette punkt hentyder til forståelsen af de tre tidligere sandheder. Uden forståelsen af lidelsen og dens aspekter, får man ikke meget ud af at praktisere den ottefoldige vej.

2. Den rette attitude
Dette punkt refererer til den indstilling man har til det man arbejder med. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er tale om et begær, men nærmere om en vilje, hvor man   brænder for at arbejde med sig selv.

Moral
Punkt tre og fire fortæller om at være opmærksom på, hvad man siger og, hvad man gør med sin krop. Det siger sig selv, at man ikke bare kan gøre alt i alle situationer uden at det har  konsekvenser. Man bliver nødt til at forholde sig til, hvilket selskab man befinder sig i og derudfra anlægge sin opførsel, både mundtligt og kropssprogligt, så man undgår at omgivelserne reagerer uhensigtsmæssigt over for én. 

3. Den rette tale
Dette indbefatter at man ikke lyver, sladrer eller overdriver. At man er bevidst om sin utilstrækkelighed og ikke videregiver tvivlsomme antagelser.

4. Den rette handling
At man afstår fra at slå ihjel, gøre fysisk skade på sig selv og andre; stjæle og indgå i seksuelle ekstremer, hvor man gør skade på andre, ved tvang (f.eks. pædofili og voldtægt).

5. Den rette levevis
Dette har med at gøre, at man f.eks. ikke beskæftiger sig med noget, som man ved vil kunne skade andre. Dette kan være at handle med våben, stoffer, mennesker, osv.
Endvidere tilrådes det at man undgår miljøer, som har en negativ indflydelse.

Koncentration

Man kan kalde effekten af følgende tre punkter for det, som fastholder de andre to punkter; visdom og moral.

6. Den rette indsats
Hvis vi tror at vi får det hele forærende, uden at yde vores bedste, kommer vi ingen vegne. Vores indsats er afgørende for resultatet. Viljen til at arbejde med sig selv er et vigtigt grundlag for denne rejse. 

7. Den rette opmærksomhed
Opmærksomhed på sin indre tilstand er meget vigtig. Uden dette indre nærvær, vil vi ustandseligt blive kastet rundt i den emotionelle centrifuge. Opmærksomheden er det øje som kan gennemskue sensationernes slør og gør det muligt for os at afgøre om vi er på rette kurs.    

8. Den rette koncentration
Koncentration er at fastholde sindet i det fokus, som man opnår gennem meditation. Uden et roligt fokus, vil det være umuligt at opretholde balancen mellem visdom, moral og koncentration. Denne koncentration kan sammenlignes med at gå på line. Den mindste ubalance kan få os til at falde, men selv om man falder, vil den rette indsats sørge for at vi kommer op på linen igen og fortsætter hvor vi slap. Denne gang lidt klogere.

For at få mest muligt ud af sin praksis, anbefales det at man vægter de tre kvaliteter; visdom, moral og koncentration lige højt. På vejen til det rene sind, vil man lave mange fejl. Selvom der bliver lavet fejl, bør man ikke bebrejde sig selv. Det er ikke en racerbane man befinder sig på. Det er en sti man går på i ro og mag. Der er intet hastværk og der bør ikke være indikation af hastværk. Der er ikke noget man skal nå. Slap af. Nyd de indre omgivelser og ryd de blade og kviste væk fra stien, du støder på med den kost, som hedder "De Fire Ædle Sandheder".